Rosiner og vindruer

Betydelige symptomer, der kræver behandling. Forsager sjældent døden, men kan eventuelt give kroniske skaderBetydelige symptomer, der kræver behandling. Forsager sjældent døden, men kan eventuelt give kroniske skaderBetydelige symptomer, der kræver behandling. Forsager sjældent døden, men kan eventuelt give kroniske skaderBetydelige symptomer, der kræver behandling. Forsager sjældent døden, men kan eventuelt give kroniske skaderBetydelige symptomer, der kræver behandling. Forsager sjældent døden, men kan eventuelt give kroniske skader

Hunde og katte kan blive forgiftet med rosiner og vindruer hvis de f.eks. får dem som godbider. Nogle dyr kan finde på at spise dem, når de går på rov i køkkenskabene.



Giftmekanisme

Giftstoffet i rosiner og vindruer er ikke kendt endnu. Man har derfor ikke kunne undersøge, hvordan det virker grundigt. Stoffet er mistænkt for at ødelægge nyrerne og hæmme udskillelsen af blodets affaldsstoffer, men giftmekanismen forbliver altså et mysterium.


Symptomer på forgiftning med rosiner og vindruer

Ca. 40 % af dyrene viser ingen symptomer overhovedet. De øvrige vil inden for de første 6 til 24 timer, begynde at kaste op. Senere kan dyret vise et eller flere af disse symptomer:

  • Manglende appetit eller anoreksi
  • Nedstemt humør og apati
  • Diarre
  • Nedsat urinproduktion
  • Ophobning af blodets affaldsstoffer

50 - 75 % af de dyr, der viser symptomer, dør af forgiftningen.


Giftig dosis

3 – 60 mg rosiner eller druer pr. kg kropsvægt. Det svarer til ca. 1 - 8 rosiner pr. kg.

Dosis er stærkt individuel. Nogle dyr har spist rosiner og druer hele deres liv uden at de på noget tidspunkt har vist symptomer. Andre kan dø af kun ganske små mængder.


Behandling af rosinforgiftning

Undgå for det første at give rosiner. Selvom dit kæledyr tidligere har spist rosiner og vindruer uden problemer, er der ikke grund til at løbe risikoen.

Det vigtigste er at få tømt tarmene for eventuelle rester. Man bruger brækmiddel, afføringsmiddel og eventuelt udpumpning af mavesækken. Derefter giver man væske i drop i store mængder for af rense gift og affaldsstoffer ud af systemet. I nogle tilfælde giver man også væskedrivende medicin for fremme produktionen af urin.






Kommentar (5)
  • Anita B. Justesen  - Vindruer/Rosiner

    Jeg forstår godt at man endnu ikke kender giften, men er det "som med mange andre frugter" ikke en mulighed, at giften er at finde i kernerne og ikke selve frugten.
    Mange frø/kerner har jo blåsyre osv. i sig, "bare smag på en æblekerne", den er væmmelig besk.
    Grunden til at jeg er så nysgerrig omkring netop vindruer/rosiner, er at min ene hund altid har været vild med dem "begge dele både tørrede og friske :D " så inden jeg fik at vide at de var giftige, så fik hun ret mange når jeg selv sad og spiste ½-1kg.druer så fik hun ca.halvdelen, det samme når jeg gik igang med en dåse rosiner så fik hun også flere=mange håndfulde og der er vel også omk.et ½ kg. i de dåser, men hun har aldrig vist tegn på forgiftning "Heldigvis".
    Hov beklager den lange "fortælling" men "back" til mit spørgsmål ;)), kan giften ikke være i kernerne, så hvis man gir hun den kernefri vindruer så undgår den giften, el.er det helt sikkert at giften er i hele dru...

  • Soren  - Giftige kerner

    Hej Anita

    Jeg kan godt forstå din undren, men jeg må blive dig svar skyldig. Jeg kan kun sige at man har ledt efter giftstoffet uden at finde det. Man har helt sikkert også undersøgt kernerne. Man har også ledt i blodprøver taget fra dyr man med sikkerhed ved er blevet forgiftede. Også uden resultat.

    Din hund har sikkert en høj tolerance, men jeg vil nu alligevel anbefale dig at bruge andre typer godbider. Bare for en sikkerheds skyld. Det kan ende med at være farligt for hunden og dyrt for dig, hvis hun en dag alligevel reagerer.

    Mvh Søren

  • Emilie  - min hun har spist en rosin.....

    min hun er 5 år og vejer cirka deromkring 7,5kg hun har lige for 5 minutter siden spist 1 rosin ved et uheld.... jeg vil høre om det er farligt!? jeg er meget bekymret, kan den dø ved en enkelt rosin? svar mig please hurtisgt muligt!!! :(

  • Anita B.Justesen

    Hej Emilie. Jeg ville ikke være så nervøs når det kun drejer sig om een rosin og din hund trods alt ikke hører til de aller aller mindste :D "som f.eks.Chihuahuaer på 1-2kg", der skal normalt lidt mere til at hundene forgiftes, men jeg vil alligevel holde lidt mere øje med hunden "de næste 24timer" bare for at være på den sikre side, med det mener jeg at der jo desvære er nogle få hunde som er allergiske overfor visse ting og defor kan de reagere på en meget lille dosis. men er den stadig Ok nu:d.13-1 kl.8.20 så bliver den helt sikkert ikke syg af den rosin.
    Held og lykke med din vaps fremover. :love: Hilsen Anita

  • Soren  - Dosis rosin

    Som jeg skriver, er dosis meget varierende for forskellige hunde. Det vil dog være usandsynlig, hvis din hund skulle reagere på en enkelt rosin. Hold dog godt øje med de symptomer, jeg beskriver.

    mvh Søren

Kun registerede brugere kan skrive en kommentar!
 
Del denne artikel